Sprintkvalifikationen skulle ikke have været noget problem. Formen var bedre end i flere år, dagene op til var gået efter planen mht. træning og restitution og alt andet, og jeg var klar – for klar. Jeg var for en gang skyld i god tid med opvarmningen, og derfor startede jeg bare med at gå lidt rundt. Jeg kunne mærke på mig selv at jeg var rigtigt spændt, glædede mig meget til endelig at løbe det VM som jeg havde trænet for og fokuseret på i så lang tid. Et blik på pulsuret bekræftede min fornemmelse. Min puls lå mellem 15 og 20 slag højere end normalt. Jeg kommenterede dette overfor Lars og Torbjørn, men tænkte derefter ikke mere over det, fordi jeg plejer godt selv at kunne håndtere det. Jeg fik derefter ordentlig gang i opvarmningen, med alm. Jog/løb samt lidt stigningsløb. Lige inden jeg skulle ind i startboksen fik jeg den sidste peptalk med Lars. Planen var ”ro på i starten” og ”sikkerhed hele vejen rundt”. Det var jeg enig i, og jeg ville lade min erfaring styre. MEN da sidste startbib lyder, så glemte jeg alt om rutiner og planer. Op mod startpunktet får jeg planlagt strækket til post1, men halvvejs vælger jeg at løbe et andet vejvalg. Til post 2 får jeg lidt styr på det igen, men tager ikke bedste vejvalg. Til 3’eren går strækket fint, men jeg løber forbi posten og laver en ”fiskekrog”. 4’eren går fint, men på halvvejs mod 5’eren kokser min hjerne helt. På trods af at jeg havde løbet på en stor sti, så lykkes det mig at ikke kunne være med på kortet, og da jeg stopper op, så kan jeg ikke læse mig ind. Uden en plan fortsætter jeg, kommer næsten over til 5’eren, ser den, men indser ikke at det er den, fordi jeg ikke troede at jeg var kommet så langt. Og det var på trods af at jeg havde løbet forbi kæmpe store opfang. Jeg finder endelig mig selv, tager 5’eren, men stresser videre og overser fuldstændigt optimalvejvalget til post 6. Dermed tager jeg et længere, mere besværligt og meget langsommere vejvalg. Tilmed gennemfører jeg det ikke godt, så der går lang tid inden jeg finder 6’eren. Resten af løbet går nogenlunde, men stress prægede flere gange mine beslutninger, hvilket kostede en del tid. Ved passage af målstregen var jeg godt klar over at jeg ikke havde kvalificeret mig – der var simpelthen går for lang tid derude, og Per Forsberg (kommentatoren) nævnte heller ikke noget om mig eller min tid. Jeg var utroligt skuffet! Da jeg vidste, at de 4 andre danske sprintere højst sandsynligvis var kvalificeret og nu skulle tænke positivt og på eftermiddagens finale, vælger jeg, for ikke at påvirke dem med mit dårlige humør, med det samme at forlade stævnepladsen og jogge af i den anden ende af byen. Jeg vendte først tilbage til pladsen, da jeg vidste at de var taget videre til Chamery, hvor de skulle hvile inden finalen. Resten af dagen var mit humør helt i bund, og det blev kun langsomt bedre i løbet af de næste par dage. For holdet forsøgte jeg dog at være der, heppe og hjælpe til, og så slap jeg jo også for at tænke på min egen situation. Nu, en uge efter, har jeg fået vendt alle aspekter af mit løb, men er ikke kommet til andre konklusioner end den jeg kom til under min afjog. Jeg ville det for meget, og var for tændt, hvilket gjorde at jeg glemte al sund fornuft, og stressede hele løbet igennem. Forhåbentlig har jeg lært noget af min oplevelse, og måske har nogle af Jer som læser dette også kunne lære lidt af det. I’ll be back! Heldigvis gik det jo som bekendt rigtigt godt for Maja og Emma i sprintfinalen, for Ida (!), Maja og Tue på mellem, og nogenlunde for signe på lang og for pigerne på stafetten. Dermed var der en del at glæde sig over, og det var trods alt fedt at være med til VM igen. 1 Comment Medalje!! 08/23/2011
Jeg troede, at der ville gå et par år, før jeg kunne stå med en individuel medalje om halsen til senior vm, men heldigvis tog jeg fejl. Min taktik for mellemdistancen var at stoppe op hver gang, jeg blev i tvivl, have en sikker plan på hvert stræk og ellers kæmpe hele vejen i det bøvlede terræn. Taktikken viste sig at være rigtig god i det meget teknisk svære terræn. I starten var jeg ret usikker og lavede en lille fejl ved post 2 og 4. Fejlene blev dog aldrig af betydning, fordi jeg fulgte min taktik og fik stoppet fejlene, inden de blev store. Jeg tabte lidt tid i starten af banen, men jeg er sikker på, at det var givet godt ud. Rigtig mange løbere bommede sig væk senere på banen, hvor jeg var kommet ind i et sikkert og godt flyd. Det var rigtig nervepirrende at sidde på stævnepladsen og høre de andres mellemtider. Heldigvis tabte de alle tid til mig sidst på banen, og sølvmedaljen blev min. Det var super fedt at stå på podiet i Frankrig og vide, at jeg var en af verdens bedste den dag. Det er helt sikkert noget, jeg gerne vil opleve igen. Og vejen dertil er klar: træning, træning, træning. Vi ses i skoven :) (nok ikke de næste to uger, hvor jeg holder løbefri for at komme over en skade i foden, men så er jeg klar igen!) En LANG dag på kontoret 08/19/2011
For 2 måneder siden, efter 1 måneds skade pause i hele maj, da jeg var på træningslejr i WOC området med IFK Götborg fik jeg klar besked... "Du er ikke klar til dette terræn, hverken teknisk, fysisk eller mentalt". Siden da har jeg specifikt trænet mod at optimere og forbedre det der nu kunne nåes på den tid. Jeg har efter den træningslejr i maj tilbragt 5 uger i relevant terræn, hvor de 3 af dem var i WOC området. Jeg gik fra at miste 20-25 min i bom på hver træning til at miste omkring 3-5 min. Samtidig fik jeg trænet rigtig rigtig hårdt og utrolig mange højde meter, måske også lidt for meget, da jeg endte med at få en fiber dybt i baglåret. Men en ting var sikkert jeg har forberedt mig så godt jeg kunne. Jeg følte mig stærk og klar teknisk + mentalt forberedt på en lang dag!! Men det var ikke helt godt nok... Overordnet set så var jeg ikke stærk nok løbsteknisk og udholdenhedsmæssigt. En meget positiv ting var at jeg præsterede et ok teknisk løb hvor jeg minimerede bomtiden til omkring 5 min. Jeg havde lagt en god strategi hvor jeg skulle "spare" lidt kræfter på den første halvdel for så derefter at kunne trykke hårdt på efter publikumspassagen. Planen fungerede da også meget godt, indtil jeg med 4 km igen tænkte "nu lukker du op for gassen", så skete der sgu ikke så meget, da jeg nåede toppen af en bakke gik jeg helt kold... Panisk rev jeg en gel frem og fyrede den i mig uden at have vand i nærheden, men det var for sent, jeg kom aldrig rigtig igang igen og måtte kæmpe en hård kamp hjem derfra. Ikke bare for at holde mig løbende, men også for at holde mig fra store bom... Jeg måtte erkende at jeg ikke var bedre trænet end til 1.45 min konkurrence i dette terræn. Men men men, det er ikke alt sammen dårligt, jeg har en masse positive elementer jeg tager med videre og lige nu er fokus på stafetten på lørdag. Søren Bob er stadig skadet, så derfor går jeg ind og overtager hans plads på holdet. WOC lang 2011 var en af de hårdeste langdistancer jeg har løbet, men til gængæld også en af de fedeste. Fantastisk svært terræn både teknisk og løbsteknisk. Aldrig har jeg væltet rundt i så meget lort :) Det var sjovt, hårdt og utrolig motiverende! Når jeg tænker tilbage på tirsdag, hvor jeg løb WOC sprint, får jeg et sug af glæde i maven. Sprintfinalen i Chambery var noget af det fedeste, jeg har prøvet. Banen var intens og udfordrende, men gav samtidig god mulighed for at løbe rigtig stærkt. Sprintmomentet, de mange tilskuere, min høje forventninger (top 10) og det faktum, at jeg løb med gps-tracking (for første gang), var alle ting, der gjorde, at jeg inden start var meget spændt og nervøs. Jeg ville så gerne gøre det godt. Men da jeg endelig greb kortet og forlod startrampen på den tætpakkede stævneplads, var det som om, at alt det forsvandt. Der var kun mig og kortet tilbage. Jeg løb et rigtig godt løb, hvor jeg pressede hårdt på fysisk og var på forkant i orienteringen. Til andensidste-posten overså jeg dog en passage, hvilket medførte et tidstab. Men udover det, er jeg meget tilfreds med mit løb. Yeah! I går løb jeg WOC lang. Rigtig lang. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har løbet så lang tid i en konkurrence. Det tog mig knap 126 min. Av, av, av... Jeg lagde ud med at bomme post 1 i meget lang tid – omkring 15 min vil jeg tro (se kortudsnit herunder). Jeg vidste, hvor jeg var, da jeg forlod stien, men blev gang på gang væk i området lige inde posten. Tre gange vendte jeg tilbage til stien for at prøve at tage posten fra en ny vinkel, men jeg kunne bare ikke få det til at lykkes. Da jeg omsider fandt den, havde jeg kun én tanke i hovedet: "Nu skal du bare gennemføre det her løb!". Ca 100 min senere løb jeg over målstrengen og inkasserede en ikke så prangende placering som nr. 40, men også en ret god fornemmelse af, hvor meget det kræver at være med i seniorklassen. Langdistancen var for mig en stor udfordring og en øjenåbner. Jeg kommer igen en dag. Emma Klingenberg   Så tæt på og alligevel SÅ langt fra 08/17/2011
Mine følelser omkring gårsdagens løb er meget blandede. Selvfølgelig er jeg glad for en 4. plads. En placering der udtrykker det sidste års gode forberedelse. Jeg tror specielt, at jeg har forbedret mig meget på det mentale område, hvor jeg det sidste års tid, har haft et tæt samarbejde med Team Danmarks sportspsykolog Kristoffer Henriksen. Så selvfølgelig er jeg glad for at jeg præsterede et fint løb. Det jeg er skuffet over er, at jeg ikke får mig selv op i gear, før jeg på publikumsposten må erkende, at følelsen af at jeg ikke løber hurtigt nok er sand. Det var over 30 grader varmt, vi havde løbet et kvalifikationsløb tidligere på dagen og den tekniske sprint gjorde at man hele tiden skulle accelerere, så selvfølgelig føltes det tungt. Men det skal jo være hårdt - det er jo ikke VM i behagelighed (som Kristoffer ville have sagt). Jeg siger ikke, at en hurtigere start kunne have bragt mig til en medalje, der var jo langt op, men jeg er skuffet over, at jeg ikke greb chancen og gjorde et forsøg. Selvfølgelig er en 4. plads et skridt på vejen til at blive en af verdens bedste orienteringsløbere, og nu har jeg i det mindste lært, at man hellere skal give den lidt mere gas, også være glad når de gode løb sidder der. Maja Alm Kommentarer fra WOC mellem kvalifikation 08/15/2011
I dag ville jeg have fuld fokus på teknikken og lade det styre farten. Mine fokuspunkter var planlægning, stop ved tvivl og bruge kompasset meget ind og ud af posterne. Det med kompasset gik desværre ikke så godt på mit stræk til post tre. Jeg kom skævt ud af posten og fik så lavet en parallelfejl. Det kostede vist et par minutter. Ellers havde jeg god kontrol og fik løbet lidt stærkt på de første længere stræk. Det var super fedt at komme i gang, og jeg har lært lidt til finalen: vær helt skarp med kompasset ud fra posterne og reager på min usikkerhed. Ida Bobach Plan inden start: Løb sikkert, tag stier og turde stoppe op! Den plan fik jeg 100 % udført. Jeg løb ekstremt sikkert, og det kan også ses på mine vejvalg. Det ses på de længere stræk, hvor jeg søger langt udenom. Til 3, 5 og 10’eren ses det tydeligt, hvor der alle steder er hurtigere vejvalg lige på. Jeg er utroligt glad for at have kvalificeret mig til finalen, og sekunderne var heldigvis på min side i dag. Jeg har lært meget af løbet i dag, og planen inden finalen bliver lidt anderledes. Jeg ved nu, at jeg 100 % kan gennemføre de simple vejvalg, men jeg tror på, at jeg også kan gennemføre de hurtigste! Min indstilling bliver derfor meget mere offensiv på finalen. Det bliver spændende at se, hvad det rækker tilJ Søren Schwartz Min plan holdt desværre ikke helt i dag. Jeg kom skævt en del gange og mistede flere steder tid. Mest til post 2. Terrænet var lidt mere pindet og stenet i dag end i går, og det kostede derfor hurtigt tid når man løb forkert. Det var dog aldrig rigtig skidt og det føltes som en ok sikker kvalifikation. Det var dejligt at komme til mål og blive mødt af en masse danske tilskuere! (Publikumsløbene gik i gang i dag) Signe Søes Udfordringen for mig i dag, var helt klart den tekniske opgave. Jeg var ret nervøs inden start, da jeg ikke rigtigt følte jeg havde fuldt kontrol over terrænet. Jeg havde derfor besluttet mig, for hele tiden at vide hvor jeg var og tage de sikre vejvalg. Jeg lykkedes til dels med min plan, men lavede alligevel et par svaj i posttagningen. Alt i alt var det et okay løb og jeg er tilfreds med mit kvalifikationsløb. Maja Alm Det gode start på VM i går gjorde at jeg var lidt mere afslappet omkring opgaven i dag, og egentlig først begyndte at komme op i gear og mærkede nervøsiteten den sidste del af opvarmningen. Planen var dog klar med at bruge tid på at se mulighederne og løbe rundt hvis jeg var i tvivl. Jeg havde en fin start men blev forvirret ind i post 3 og var forbi begge de andre poster inden jeg fandt min egen, det kostede ca.1min. Jeg havde dog masser af mentalt overskud til at acceptere fejlen og ikke lade mig stresse. Resten af banen løb jeg godt og kontrolleret, og bare med 2-3 10-15sek fejl og en del tøven. På vej til næstsidsten blev jeg hentet af Novikov, som vandt mit heat med 2min, og jeg fik endnu en fin 3.plads, som jeg er godt tilfreds med. Nu står den på 2 hviledage, hvor batterierne skal lades op inden de 15,8km langdistance på onsdag. Selvtilliden er høj og stemningen er god på holdet, og jeg glæder mig til når det virkelig gælder. Tue Lassen Kommentarer fra Lang Kvalifikation løbere 08/13/2011
Inden start var jeg tændt og klar på udfordringen, men også nervøs på hvad der ventede. Planen var klar: Planlæg alt, kompasset på hele tiden og keep it simple. Teknisk set havde jeg et godt løb i dag. Jeg har måske 3 minutters post bom, så jeg er rigtig godt tilfreds med den del. Fysisk var det helt i den anden grøft. Jeg har ikke nogen forklaring på hvorfor min krop ikke ville frem af og op af, men det var frustrerende og jeg brugte rigtig mange kræfter på at holde tankerne positive. Men, jeg er rigtig glad for en finale plads og når jeg starter på onsdag er jeg sikker på at kroppen er klar! Udover en lang finale skal jeg også løbe sprint pga. at Søren Bobach er skadet. Christian Christensen Så startede VM endelig! Jeg har været temmelig frustreret over terrænet på alle vores træningslejre hernede. Det har heller ikke fungeret helt super på træningerne de sidste 2 dage, men jeg vidste hvad min plan skulle være. Planlæg hvert enkelt stræk og hav tålmodighed. Jeg har været nervøs på den gode måde og en anelse bange for om jeg nu ville overholde min plan. Men det bestemmer man heldigvis selv!! Starten af banen var rimelig let og jeg sparede ikke på kræfterne. Det ville være så dumt hvis jeg nu skulle bomme til slut. Da det svære parti kom, var jeg meget konsekvent. Mange stop og sikker orientering. Jeg lavede et lille bom på 3. sidsten. Jeg er meget tilfreds med mit løb. Samme plan i morgen! Signe Søes Jeg glædede mig rigtig meget til at komme ud og løbe kvalifikation i dag. I går løb vi model event, hvor jeg fik god selvtillid, fordi jeg følte, at jeg kunne beherske terrænet og holde fast i min orientering. Min taktik på kvalifikationen var at vælge de sikre vejvalg på sti eller i gode traceer, for så at angribe posten fra et sikkert indløb. Taktikken fungerede, og jeg gennemførte banen helt ok. Til sidst på banen var jeg ret træt og koncentrationen begyndte at svigte, så jeg måtte helt ned i tempo for at kunne holde fokus. Jeg blev elever knap ti min efter finnen Minna Kaupi. Det er fedt at se, hvor hurtigt der bliver løbet og hvor godt der bliver orienteret i seniorklassen. Jeg kan mærke, at jeg virkelig har lyst til at træne og blive endnu stærkere, bedre og hurtigere. Men træningen må vente til jeg kommer hjem. For nu gælder det sprinten :) Emma Klingenberg Jeg fik gennemført en lang-distance kvalifikation stort set efter planen. Det var ikke en fejlfri indsats, men jeg undgik de store bom, og fik holdt koncentrationen og tempoet hele vejen. Det er nok den hårdeste kvalifikation jeg nogensinde har løbet da det var (for) langt, meget kuperet, varmt og i tynd luft, og desuden en teknik svær sidste del af banen. Det betød også at der virkelig skulle arbejdes med de negative tanker undervejs, men det vidste jeg på forhånd og synes jeg fik løst opgaverne godt. Jeg lavede en del småbom (4-5min totalt), men ikke meget over et minut, og jeg var god til at få stoppet fejlene før de blev fatale. Jeg var igen igen ikke imponeret over kortkvaliteten, og tøvede rigtig meget flere steder, men det var jeg også forberedt det kunne ske på et 1:15000-kort her. Det endte med en rigtig tilfredsstillende 3.plads i mit heat, som Guergiou vandt suverænt, men min tid var ikke langt efter vinderne i de andre heat. Det giver udover en god startplacering i finalen, en masse tro på egne evner, og jeg kunne ikke have håbet på en bedre start på VM. I morgen er der Mellem-kval og det bliver samme indgangsvinkel jeg kører med sikker offensiv orientering og arbejde mentalt. Tue Lassen Jeg stressede lidt på vej til 1’eren. Derefter kom jeg ind i et fint flyd og følte det gik meget godt på langstrækkene. Håbede på at farten var god, men var lidt usikker på hvordan jeg lå til. Her bagefter kan jeg se at jeg lå 3’er ved post 5. Da banen kom ind i skoven blev udfordringerne større og jeg følte at jeg sled med at komme frem i terrænet og jeg mærkede også lidt usikkerhed en gang imellem, men jeg gik rimelig fejlfrit igennem indtil post 10. Her kom jeg til at løbe for tidligt op og selvom jeg mærkede stor usikkerhed fortsatte jeg. Jeg fik aldrig læst mig ordentlig ind og det betød at jeg rendte rundt og var usikker. Det kostede 10min. Derefter var det hårdt mentalt resten af vejen. Jeg sled med negative tanker og usikkerhed resten af vejen. Det betød at jeg lavede nogle andre lidt mindre bom og mistede tid på også at være defensiv. Jeg var enormt skuffet over mig selv, da jeg kom i mål. Løbet rakte ikke til finale, hvilket jeg er rigtig ked af. Nu er det sprinten der gælder! Rasmus Thrane Hansen Slut før det overhovedet var begyndt Overskriften burde have lydt ”Så kom vi endelig i gang”, men så mit vedkommende blev WOC’s første dag desværre også min sidste. Trist, frustreret, skuffet, irriteret men mest af alt ked af det er alle følelser der er gået gennem mit hoved de seneste par timer. Inden jeg vil fortælle mere om løbet i dag vil jeg berette om en lille aftale vi har på landsholdet. Vi dyrker ”highfives” og ”kram” alt efter om det er gået godt eller dårligt. Dette er blevet indført som en måde at udtrykke følelsen for løbet uden at man kommer ud i lange udredninger om hvor man har bommet og hvor man tog det forkerte vejvalg. En ting der er stor tendens til blandt orienteringsløbere. Mit løb i dag var egentlig helt okay teknisk. Et enkelt måske dårligt vejvalg på langstrækket og et enkelt bom på en af de første poster på skrænten på banens sidste halvdel, og ellers der ud over sikkert og fint. Alligevel havde jeg behov for en krammer, da jeg kom i mål. Trods den ellers godkendte tekniske præstation havde jeg en rigtig dårlig følelse efter løbet, hvilket hovedsagligt skyldes min fysiske præstation. Selvom jeg var fuldstændig smadret og brugt i mål, følte jeg, at jeg burde kunne have løbet hurtigere og været mere aggressiv. Jeg var skuffet over mit fysiske niveau og præstation. Halvdelen af banen gik rundt i et område med en del kupering og åbne ko-marker, hvilket var hurtigt og forholdsvis enkelt orientering. Ikke lige et terræn for mig, hvilket også kunne ses på resultatet i dag L Efter skuffelsen og tristheden kom frustrationen ind over mig. ”Nå, det var så det VM”. At man har trænet mod noget i et år og så starter det og slutter det på en dag, er rigtig, rigtig hårdt! Men det er jo livet som senior og så må man jo bare lære det på den hårde måde. Jeg er generelt modstander af dårlige undskyldninger, men ser man på de tre heats, var jeg i det klart hurtigste. Finale-tiden i mit heat var omkring 58min, mens den i de resterende to var 65min og 68min – jeg løb på 60min. Man ved jo aldrig, om det havde gået anderledes hvis heatene havde været fordelt på en anden måde, men det sætter min præstation lidt i perspektiv og det har hjulpet mig til at tænke mere positivt og bruge oplevelsen i dag mere konstruktivt og fremadrettet. En af de ting jeg har noteret mig fra løbet i dag og dagene op til, er min forberedelse - både teknisk og mentalt. Jeg har ikke haft det rigtige spændingsniveau og jeg har været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle forberede mig. Det er som om, jeg er kommet lidt ude af træning på dette punkt. I min refleksion over dette gik det også op for mig, at jeg stort set ikke har løbet en stor konkurrence siden JWOC og O-ringen sidste sommer – pga. min skade i efteråret – og at jeg i øvrigt ikke kunne løbe en hel time i træk for bare 6 måneder siden. Jeg skal være glad for den udvikling, jeg har haft siden marts og at dette forhåbentlig kun kan blive bedre det kommende år. Den kommende tid skal jeg arbejde mere med min forberedelse og finde min egen måde at gøre det på – og stole på at dette er rigtig for mig. Dette gør jeg ved at løbe en masse konkurrencer. Det skulle der blive rig mulighed for til World Cuppen i efteråret – hvis jeg altså får en plads på holdet. Endnu en gang har vores WOC hold vist sig fra sin gode side. Ud over de fine resultater i dag (Tue, Signe, Emma og CC), så har alle været rigtig gode til at give krammere, klap på skulderen og trøstende ord, som alt sammen har hjulpet mig til at komme ud med alle følelserne og derved komme videre fra min skuffende præstation, selvom skuffelsen nok vil hænge lidt ved endnu. Resten af ugen bliver det mit job at være lige så støttende for holdet, som de har været for mig i dag. Jeg glæder mig til at se hvad de kan udrette! Nu er det endelig VM 08/13/2011
De sidste par måneder har været lidt af en rutsjebanetur for min del. Siden starten af juni har jeg døjet med en form for overtræning, hvilket har været meget udefinerbart og meget, meget frustrerende. Det er langsomt blevet bedre og jeg har de sidste par uger følt mig okay løbende. Siden vi landede hernede i onsdags, har jeg så bakset med lidt ondt i halsen og har været meget sløj. Efter mange lange eftermiddagslure, er det i dag begyndt at løsne op. Benene føltes rigtigt gode på dagens tekniske træning, så det hele ser i sidste ende meget godt ud inden de kommende konkurrencer. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og uanset hvordan det kommer til at gå, er jeg sikker på jeg nok skal lære rigtigt meget af dette vm. Maja Alm VM målsætninger 08/11/2011
VM målsætninger Lige nu sidder jeg i flyet på vej til Geneve. Nu er vi endelig på vej til årets vigtigste konkurrence. Det er det jeg har trænet mod hele året. Jeg glæder mig, men samtidig er jeg også spændt på, hvad jeg kan opnå til vm. Alle de andre møder op i bedst mulig form, og konkurrencen er hård. Men jeg føler også, at jeg er i rigtig god form, forhåbentlig har jeg fået toppet rigtig, så jeg har det højeste niveau i denne sæson nu. Det tror jeg, at jeg er lykkedes med, og derfor håber jeg på at kunne gøre det rigtig godt til vm. Jeg skal løbe sprint, lang og stafet. Jeg vil selvfølgelig præstere på alle distancerne, men jeg føler, at jeg har mine bedste muligheder på sprinten. Det er en distance, som ægte o-løbere ryster på hovedet af, men jeg synes, det er en rigtig fed disciplin. Jeg elsker kombinationen af fælder, vejvalgsstræk og høj fart i by og park. På en sprint gælder det om at have et godt flyd dvs. at man hele tiden ved, hvad der skal ske rundt om næste hjørne, samt at man undgår for mange stop. På vores woc-træningslejr følte jeg, at mit flyd var rigtig godt på alle vores sprint-træninger. Jeg holdt et rigtig højt tempo rundt i de kringlede byer, vi løb i. Det håber jeg selvfølgelig på, at jeg også kan opnå på sprinten til vm. Siden woc har jeg løbet to sprinter, og i morgen skal vi have en sprint-træning, hvor jeg har mulighed for at komme ind i sprintflydet igen. Derudover er der også model event dagen inden sprinten. Sprint-finalen skal løbes i byen Chambery, mens kvalen går i Aix-les-bains. I begge byer har det været tilladt at gå rundt som turist, hvilket vi har benyttet os af for at få en idé om, hvad der venter til vm. Det er lidt underlidt at måtte gå rundt i vm-terrænet, men det gør alle de andre løbere jo også, og samtidig er det også meget rart at kende lidt til området. Det er første gang jeg oplever, at man må gå rundt i sprintområdet inden en konkurrence, og jeg er spændt på at se, hvilke fordele og ulemper det giver at kende området. I skrivende stund har vi ikke fået bulletin 4, og jeg ved derfor ikke hvor stævnepladsen er, men finalen kommer helt sikkert til at gå helt eller delvist i den gamle bydel i chambery. Her er der mange små passager og irregulere huse, præcis som jeg synes det skal være på en sprint. Aix-les-bains er en lidt mere regulær by med et mindre antal af passager, tilgengæld er der mere kupering samt et par store parkområder. Det er mit mål at opnå en plads i top 15 på sprinten. Da jeg ikke er så rutineret i seniorklassen, er det lidt svært at vurdere, hvad der er realistisk, men jeg tror fuldt og fast på, at top 15 er muligt uden at det er for let. Jeg skal i hvert fald gøre mit for at nå det, når sprinten skal løbes på tirsdag. Der har været en del debat om 5000m kravet til løbere over 26. Jeg løb en 5000m for ca. 5 uger siden, hvor jeg løb på 15.30. Jeg lagde godt nok alt for langsomt ud, og derfor tror jeg, at en tid omkring 15.15-15.20 ihvertfald havde været muligt. Desuden havde jeg heller ikke hvilet op til løbet. Kunne selvfølgelig være sjovt at se, hvilket resulatet en bestemt tid på 5000m ville give til vm-sprint, men da jeg ikke har løbet en lige op til er det ikke muligt at sammenligne min tid med min placering. Men jeg kan ihvertfald fortælle mine tider på gårsdagens intervaltræning. 6*400m med 4min pause. Jeg formåede at løbe 59-59-61-61-62-61sek, så må vi se hvilken placering det kan give mig til vm og om det overhovedet fortælle noget om, hvad jeg kan præstere til vm. Selvom det egentlig var første gang jeg lavede den type træning på bane, så bekræftede det mig ihvertfald i at formen er god. Jeg elsker sprint, men er selvfølgelig også helt vild med skovdistancerne. Det bliver noget helt andet end sprinten med meget krævende orientering meget af vejen, ihvertfald hvis træningerne i vm-området har været relevante. Her er gælder det om at holde sig ude af problemer og undgå for store fejl. Terrænet er også krævende løbsmæssigt, og derfor kommer man slet ikke op i så højt tempo som på sprinten. Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har jeg været på en 4 ugers tur rundt omkring i Europa. Derfor har jeg også fået løbet en del i stenede terræner, noget som jeg ikke ville have haft mulighed for i DK. Det betyder formentlig, at jeg kan holde højere fart i terrænet i Frankrig. Jeg er spændt på, hvad jeg præstere. Mit mål på lang er lavere end på sprinten. Jeg håber på at komme i top 30 på langdistancen, hvilket måske bliver svært med mine juniorben. Det kræver vist en del træning i mange år for at kunne holde høj fart i 100min, som man skal kunne på en vm-langdistance. Men nu må vi se, hvad jeg kan klare. Jeg har ihvertfald planer om at lægge offensivt fra land, og så må vi se om det holder hele vejen til mål. Jeg vil hellere være offensiv fra start, og så gå ned med flaget end at bruge en undskyldning om at jeg ikke lagde offensivt nok ud. Jeg vil lige tilføje, at jeg med offensiv ikke mener, at jeg skal ud og chance. Jeg skal stadig løbe kontrollet og lade teknikken styrer farten, men jeg skal ikke spare på kræfterne, når der er mulighed for at løbe stærk på sti, mark eller på vej ud til at sti. Den sidste distance til vm er stafetten. Her skal jeg løbe 2. tur. Hele året har jeg håbet på, at jeg fik mulighed for at løbe vm-stafet, da det er noget helt specielt at løbe på et hold. Vi har et rigtig stærk hold, og vi føler selv, at vi kan opnå en god placering, hvis vi allesammen lykkes på dagen. Stafetten bliver helt sikkert meget stressende i perioder, da banen formentlig kommer til at gå skiftevis i teknisk krævende områder og over åbne marker, hvor farten bliver utrolig høj. Det bliver krævende med de mange skift i orienteringen, samtidig med at man også skal være helt cool og ikke lade sig forstyrre af andre løbere, når man skal ind i skoven igen. Man skal være 100% med på kortet, da det kan være svært at læse sig ind, hvis man ryger i en forkert gafling. Mit fokus bliver derfor på min egen orientering. Det var et par ord om mine egne forventninger til vm. Jeg kommer til at følge op på dem i løbet af vm. Indtil vm starter på lørdag står den på en enkelt hurtig sprint-træning, model-event samt masser af afslapning, tuts gode mad og så den sidste mentale opladning. Jeg satser også på, at jeg når et par turer i poolen. Rasmus Thrane Hansen Min evige forbandelse 08/09/2011
Så fik den mig igen! Begynder seriøst at tro på at der hviler en forbandelse over mig. Det er nu 5 år siden jeg har løbet et VM uden problemer. Jeg mindes de gode tider fra JWOC 2006, hvor alt var nyt og godt. Lige siden den gang har jeg altid haft problemer med at vrikke om eller have træthedsbrud. Og selvfølgelig skulle noget sådan også ramme mig i år. Det skete så sent som i lørdags på 400m-intervaller. For at starte, vil jeg gå lidt tilbage i tiden. De sidste to uger har jeg trænet rigtig godt, med en del intensitet og ikke så mange timer. Jeg har følt mig bedre løbende end længe, så glædede mig vildt til VM, og vise hvilket niveau jeg har. For jeg tror virkelig på at jeg kan præstere i dette terræn. Som jeg skrev sidst har jeg arbejdet på mit tempo og især topfarten, og der fik jeg et godt svar, da vi løb 400m-intervaller for en uge siden. Vi skulle løbe 6*400m med ca. 5min pause og så løbe allout. Det fik jeg i hvert fald gjort. Første interval pressede jeg ned på 55, hvilket er et par sekunder hurtigere end jeg har gjort tidligere, så fedt! Men det viste sig så også, at jeg fik lov at betale for det udlæg. Tempoet gik utroligt ned og lårene var helt færdige efter 4stk. Tiderne blev: 55-59-61-62 Da vi så skulle løbe samme intervaller lørdag besluttede jeg mig for at holde lidt igen og løbe mere jævnt. Jeg holdt 61-62 på de 5 første uden at presse maks. På sidste interval skulle jeg lige se hvor meget jeg havde at gå på, så gav den fuld gas fra start og lå til at løbe ca. 56 efter 200m, men muren stod efter 220m. Jeg kom ind på 59. Jeg var godt tilfreds med et fint pas. Halvvejs gennem intervallerne følte jeg at min højre fod låste sig, men jeg mærkede ikke noget til det på intervallerne. Men da jeg skulle jogge af med drengene gjorde det så ondt, at jeg ikke kunne løbe, så jeg måtte gå. Jeg frygtede umiddelbart ikke noget farligt, fordi jeg troede der bare var en nerve eller lignende i klemme. I løbet af lørdagen og søndagen blev jeg mere urolig, fordi jeg blev nødt til at humpe rundt, da det gjorde ondt at gå normalt på foden. Så jeg begyndte at fornemme at noget var galt. Mandag fik jeg arrangeret en tid ved en kiroprakter på hans privatklinik, så jeg kunne få undersøgt foden. Efter ultralydsscanningen fik jeg det mest frygtede ord: "Jeg kan ikke afvise at det er et træthedsbrud." NEEEEEJ! Det var ikke hvad jeg havde behov for at høre. Vi fik startet det helt store maskineri for at finde ud af om jeg kan løbe VM. Så i dag tog en læge tid til at scanne mig kl 8 i morges, hvor jeg fik bedre nyheder end i går. Men for at være sikre blev der arrangeret en MR-scanning kl 12 i Århus i dag. Her til aften fik jeg svar på scanningen, og det var glædeligt. Jeg har ikke træthedsbrud, til gengæld har jeg en blødning i knoglen og lægerne har ikke forbudt mig at løbe VM. Så nu er det smerterne der bestemmer om jeg løber. Jeg er positiv, da jeg har mærket en kraftig fremgang fra i går. Nu kan jeg igen se frem til et VM hvor jeg drømmer om gode præstationer, men kan ikke undgå at føle mig lidt usikker. Så jeg holder mig fra at løbe så meget som muligt indtil mit VM starter med mellem kval. Til slut vil jeg gerne sige stor tak til TD's støtteapperat, som virkelig har gjort en kæmpe indsats for at diagnostisere mit problem. MANGE TAK! /Søren | Team WOC 2011Velkommen hele O-Danmark til at følge Team WOC 2011 på vores vej mod success. Vi håber i vil synes om at få et dybere indblik i vores forberedelser, tanker og passion. Archives |
WOC 2011 - Watch out! Here we come..!
RSS Feed